Maja Ambeck Vase & Anne au Chocolat: Lykken er Chokolade. Politikens Forlag.
Her har vi en rigtig god, varieret og brugbar chokoladebog. Forfatterne er ikke, som vi ellers ofte ser, uddannede kokke, men meget erfarne amatører, der længe har blogget om chokolade. Det er ikke altid en selvfølge hos professionelle at kombinere stor indsigt med forståelse, også for nybegynderens situation. Det synes jeg vi har her, uden at miste udfordringer og nyheder for de let øvede.
Vi får indledningsvis og undervejs masser af praktiske råd om udstyr og fremgangsmåder samt beskrivelser af chokoladetyper, herunder forfatternes egne favoritmærker. I lyset af tilknytningen til Chokoladekompagniet, er det ikke overraskende Valrhona, en mørk, en lys og en hvid. I orden, hvis man er uenig kan man jo bare vælge efter sin personlige smag.
Bogens disposition er ikke den sædvanlige i f.eks. småkager, tærter, mousser, is osv., men i stedet opdelt efter den ledsagende ingrediens til chokoladen (om det så blot er til pynt visse steder). Bær, frugt, nødder, krydderier og diverse hedder kapitelinddelingen og den er egentlig rigtig vellykket med gode pointer hist og her. Men hører en pistaciekage med jorbær så til her eller der, og hvor placerer man en hvid chokolademousse med lakrids og citron? Anmelderen er ret beset ligeglad med disse teoretiske overvejelser. Sidstnævnte nærmest nyklassiske kombination skal bare prøves.
Bogen har selvfølgelig sin del af gammelkendte opskrifter på tærter, cookies, mousser og is, men det kan en chokoladebog vel heller ikke være foruden, ikke mindst når de nogle gange får et lille twist. En chokolade crême brulée ja, men serveret med frisk granatæble. Den måske lidt tunge klassiker pære belle Hélène piftes op med ingefær i pærernes lage. Ja selvfølgelig, vil nogen sige og skjule ærgrelsen over at de ikke selv har fundet på det…
Vi kommer rundt i næsten alle former for kager, desserter, morgenmadsidéer, smørepålæg, flødeboller og drikke. Der er noget for alle. Politiet vil være glade for citronmånen med hvid chokoladeglasur. Mine norske slægtninge (født med ski, døbt i en stavkirke og vokset op med lune vafler efter fjeldture) skal smage pistacievaflerne med pynt af jordbær og hvid chokolade. Og gæsterne til sommer får en gudsvelsignelse af forskellige is. Den kendte regnbueis, men også peanutbutterisen ser jeg frem til. Fremstillingsmetoderne er interessante. Nogle tilberedes med sødmælk og piskefløde, andre med skyr (som dog aldrig har været min favorit) og endda minimælk, som jo ellers ikke har en fremtrædende plads i gastronomien.
Redaktionen nøjedes ikke med at bladre i Maja og Annes bog. Vi rullede også ærmerne op, fandt ovn, chokolade og ismaskine frem og smagte følgende:
- Chokoladeballade (side 32). Konsistens og smag ligger mellem konfekt og brownie. Intens chokoladesmag, men ikke for overvældende. Den foreslås serveret med skyr-is og hindbær. Vi smagte den uden noget tilbehør, men der er ingen tvivl om, at lidt syrlighed vil klæde den.
- Karamelliseret hvid chokoladeis (side 140 og 154). Portionen angives til 4 personer, men hvis isen ikke serveres sammen med andet, er det måske lige i underkanten. Man ville ikke umiddelbart gætte på, at isen er lavet af hvid chokolade, idet karamelsmagen er markant. Ville passe fint sammen med noget crunchy, fx ristede nødder, eller måske sammen med frugt som fx blommer. Det bliver ikke sidste gang jeg prøver den.
- Pie med chokolade og pecannødder (side 105). Blød rund smag, som balancerer fint med de lidt bitre nødder. Der er ikke en kage, man spiser flere stykker af, da den fylder meget. Det anbefales at servere den med flødeskum. Dette undlod redaktionen dog og savnede det ikke. Den vil givet vis være fin sammen med en god kop kaffe.
Bogen afsluttes med 4 usædvanlige gode og brugbare registre, herunder en opstilling af de to forfatteres respektive bidrag. En dybere analyse heraf skal jeg forskåne læseren for, ikke mindst fordi det nærmest er umuligt at vælge favoritter. Begge forfattere kan være stolte af deres bidrag.
