From Arrangementer

Lær at lave fyldte chokolader

Tirsdag d. 24. juni 2025 afholder Chokoladeselskabet et kursus i støbning af chokoladeskaller, fremstilling af fyld og samling af skallerne til de endelige, fyldte chokolader.

Program: 

1. Chokoladeteori og demonstration i støbning af forme.

2. En kort masterclass i fyld med info om principperne.

3. Deltagerne fremstiller forme og fyld i grupper (ca. tremandshold).

4. Til slut samles det hele og deles ud, så alle får et repræsentativt udvalg med hjem. Du kan regne med at få ca. 15 fyldte chokolader på tilsammen 200 g med hjem.

Deltagerne får også en opskriftsbog med tips til hjemmekøkkenet. Under kurset stilles der chokoladefarvede forklæder til rådighed.

Arrangementet ledes af Jørgen Gornitzka fra Chokoman og varer ca. tre timer. Der vil være kaffe/te/vand og en bid brød undervejs.

Tilmeldingsfristen er tirsdag d. 17. juni kl. 17.00.

Tilmelding via dette link: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/66wfrul1pp

 

 

Ordinær generalforsamling 2024.11.07

Der afholdes ordinær generalforsamling i Chokoladeselskabet i henhold til vedtægternes §7:
Torsdag d. 7. november 2024 kl. 18:00
i Folkets Madhus, Raffinaderivej 20E, Københavns S
Vedtægterne kan findes her:
Ifølge vedtægternes §7, stk. 2, skal den ordinære generalforsamling afholdes inden udgangen af kontingentårets anden måned. Generalforsamlingen skulle dermed have været afholdt senest 2024.10.31, men af praktiske årsager, har det ikke været muligt at finde en dato tidligere end ovennævnte. Bestyrelsen håber på medlemmernes forståelse.
Dagsorden ifølge vedtægterne:
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsen aflægger beretning
3. Godkendelse af regnskab og fastsættelse af kontingent
4. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant samt valg af revisor
5. Indkomne forslag
6. Eventuelt
Ad pkt. 4. Valg af bestyrelsesmedlemmer: Bestyrelsesmedlemmer vælges for to år ad gangen. Følgende bestyrelsesmedlemmer er på valg:
  • Lilly Krogsgaard (modtager genvalg)
  • Knud Henrik Strømming (modtager genvalg)
Følgende bestyrelsesmedlemmer er ikke på valg:
  • Lotte Brøns
Bestyrelsen håber og opfordrer meget kraftigt til, at nye kandidater melder sig, og meget gerne inden generalforsamlingen.
Ad pkt 5. Indkomne forslag: Opmærksomheden henledes på, at forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før, dvs. senest torsdag d. 24. oktober 2024, jvf. vedtægternes §8, stk. 2.
Deltagelse i generalforsamlingen kræver ikke tilmelding.
Forud for generalforsamlingen, kl. 17:00-18:00, vil der være mulighed for at købe sig et måltid mad fra Folkets Madhus. Dette bestilles direkte her: https://butcheria.dk/products/langbordsmiddag-7-november
Efter generalforsamlingen vil der være et arrangement med såkaldt pairing af udvalgte chokolader og rødvine. Yderligere information herom og tilmeldingslink senere.
Find placeringen her:
Moviabus 37 kører næsten lige til døren; stå af på Kløvermarksvej ved Raffinaderivej. Find din rejseplan her:
Bestyrelsen

Nordic Craft Chocolate Festival 2024

… eller Nordic Bean

Sæt straks kryds i kalenderen ved weekenden 23-25/8. Denne weekend afholdes der chokoladefestival i København, men en anderledes festival end dem, som Chokoladeselskabet har afholdt gennem en årrække.

Chokoladefestivalen er en del af det større arrangement Copenhagen Cooking og med et skarpt fokus på håndværkschokolade. Det er således de egentlige chokolademagere, som fremstiller chokolade af kakaobønner, der er at finde på festivalen. Chokoladefestivalen lanceres under navnet “Nordic Craft Chocolate Festival” og er en videreførelse af en tilsvarende chokoladefestival, der blev afholdt i Bergen i Norge sidste år. Mens Copenhagen Cooking har aktiviteter hele ugen, så er chokoladefestivalen åben disse dage:
Fredag d. 23/8 kl. 12-19
Lørdag d. 24/8 kl. 10-18
Søndag d. 25/8 kl. 10-15

Det foregår på Flæsketorvet i Kødbyen i København. Der er ingen tilmelding og entré er gratis. Du kan læse mere her:
https://www.copenhagencooking.dk/events-2024/nordic-craft-chocolate-festival/nordic-craft-chocolate-festival-2024/

Hvis du kan afse nogle timer til at være behjælpelig som frivillig til chokoladefestivalen, vil din assistance være velkommen. Send en mail til formand@chokoladeselskabet.dk med angivelse af tidspunkt, hvor du kan være behjælpelig.

DSC_9101

Fyldte chokolader, afholdt med Mark Hermann

Nørd-kursus med fyldte chokolader!

2 dage var vores medlemmer i køkkenet. Der blev knoklet, grinet og hygget!

Jeg er sikker på at vores medlemmer sov tungt og chokolade-mættet når de kom hjem efter 8 timer i køkkenet.
Dette kursus var præcis hvad vi elsker at levere til vores medlemmer.
Fokus på chokoladen, bruge den på nye måder og nye opskrifter. Eller bare repetere  gamle vaner!

Vores kurser skal dække en stor vifte af medlemmer som alle kommer med hver deres baggrund.
Derfor er det vigtigt for os, at alle kan være med! Også selvom det kaldes nørd-kursus, så byder vi stadig folk på nybegynderniveau med!

For Chokoladeselskabet handler det hver gang om at brede glæden til og viden om chokolade.

Tak til jer medlemmer som var med! Det var en fornøjelse!

Her kommer så en stribe billeder fra de 2 dage i køkkenet.

 

2017-08-05 14.47.22

Tilmelding til efterår/vinter arrangementer er åbent!

Programmet for vores arrangementer efter sommerferien er offentliggjort!

Vores medlemmer har allerede haft muligheden for at få tidlig adgang og sikre sig billetter til de spændende kurser.

Nu er der åbnet op for offentligheden på madbillet.dk så vi kan dele ud af vores glæde og berige andre med mulighederne.

Vi har helt eksklusivt sikret os hjælp og vejledning fra ingen ringere end Mark Hermann på vores kurser!
Mark vil hjælpe os med at komme godt rundt i de forskellige verdener og muligheder der findes med chokoladen.

Vi har startet ud med fyldte chokolader, hvor vi fik nørdet i 2 dage. Det handlede om ganacher, temperatur og smags sammensætning.

Klik under arrangementer og find de kommende!

Vi glæder os til at dele chokoladen og tiden med jer!

dsc_2352

Tilmeld dig forårets arrangementer nu!

Så er forårets arrangementer ved at være på plads. Fra i dag vil det være muligt at tilmelde sig de første fem af forårets arrangementer. Vi skal lave alt fra påskegodter til amerikanske lagkager. Vi får en indføring i isens verden, først ved et besøg hos ismesteren Cathrine Østerberg og siden går vi selv i køkkenet og laver en masse chokoladeis. For første gang prøver vi at lave et chokoladekursus – kun for børn! Vi håber på et talstærkt fremmøde fra den næste generation af chokoladeentusiaster til en hyggelig dag i Karoline Triers Madskole.

Der er et par arrangementer mere i støbeskeen for de kommende måneder. Dem håber vi at kunne annoncere i løbet af de næste par uger.

Se hele kalenderen her.

dsc_2359

Kagepynt med Pernille Morthensen

Søndag den 6. November havde vi inviteret Pernille fra den Store Bagedyst i køkkenet på Nørrebro.

Pernille havde lagt en meget simpelplan for dagen: Pynt en lagkage med så mange tekniker som muligt.
Der var altså lagt grobund for at få prøvet alle de sjove cirkler, pumper og meget mere!

Pernille gik bevægede sig rundt mellem vores medlemmer og vejledte og gav fifs til at få løst de forskellige opgaver.

Der var ingen tvivl om at det havde været en lang dag i køkkenet på Nørrebro da deltagerne gik hjem med smukke kager. Alle var enige om at det havde været timer med massere af sjov og fagligheden var på et højt niveau. Men det gode ved vores kurser er, som en af vores medlemmer sagde “Hernede kan vi fejle og så prøver vi bare igen, det gør man jo ikke når man står derhjemme”.

En stor tak til Pernille på vegne af Chokoladeselskabet og ikke mindst vores medlemmer!

Her er lidt billeder fra dagen

dsc_2352 dsc_2355 dsc_2359 dsc_2362 dsc_2368 dsc_2385 dsc_2389 dsc_2395 dsc_2405 dsc_2421 dsc_2426 dsc_2427 dsc_2442 dsc_2447 dsc_2454 dsc_2455 dsc_2458 dsc_2467 dsc_2478 dsc_2489 dsc_2501 dsc_2504 dsc_2514 dsc_2517

 

fil-03-11-2016-17-06-11

Flødeboller med Frederiksberg Chokolade

Onsdag  aften i  historiske rammer på Frederiksberg Allé, blev vi udfordret på teknik, fingerfærdigheder og tålmodighed.

Louise hos Frederiksberg Chokolade bød velkommen til de hellige lokaler hvor der skabes de kendte smagfulde stykker chokolade.

Stemningen var hyggelig og munter som arbejdet kunne sætte i gang, godt sat af Louises historier fra de tidlige dage af forretningens lange liv. Med en hvis ydmyghed fik vi lov at arbejde i de historiske lokale som i så mange år har skabt sødme og glæde på Frederiksberg.

Der blev piske vanilieskum og senere blev samme skum tilsat frysetørret hindbær for at skabe en frugtskum og lidt variation i vores flødeboller.

Med skum i sprøjteposerne kunme vi sætte gang i produktionen og på skift sættes os til bordet og friste skæbnen, når vores bund med skum skulle vendes i chokoladekaret. Både mørk og hvid chokolade stod tempereret og klar til overtræk.

Skønne, velsmagende og personlige flødeboller blev skab på 1,5 time med smil på alles læber. Louise bistod med fif og hjælp – og det som ikke var perfekt, kunne pyntes med alt slags farver og krymmel.

Aftenen blev rundet af med at pakke vores flødeboller i æsker og tage glæden og flødebollerne med hjem til at dele med familie, venner eller bekendte.

Her er lidt billeder fra en skøn aften.

fil-03-11-2016-17-04-14 fil-03-11-2016-17-04-36 fil-03-11-2016-17-04-54 fil-03-11-2016-17-05-12 fil-03-11-2016-17-05-27 fil-03-11-2016-17-05-44 fil-03-11-2016-17-06-11 fil-03-11-2016-17-06-24 fil-03-11-2016-17-06-40 fil-03-11-2016-17-06-51 fil-03-11-2016-17-07-10 fil-03-11-2016-17-07-27 fil-03-11-2016-17-07-41 fil-03-11-2016-17-07-54